... Hvem elsker ikke en god spøgelseshistorie? Folk har svært ved at træde frem, og fortælle de har oplevet noget uforklarligt. Det er derfor vi er her. Vi spørger ikke, tvivler ikke eller trækker på smilebåndet. Vi hjælper!
Har man selv oplevet, at have trukket på smilebåndet, eller endda hvisket: "Jeg tror jeg har set et spøgelse engang?". Hvis, ja, har man så spekuleret over, hvorfor man ikke blot sagde det i normal stemmeføring?
Den paranormale verden er meget tabu-belagt, man vil næppe frivilligt indrømme højlydt, hvis man har set og oplevet noget usædvanligt.
Dobbelt hjemsøgt
Personer, udsat for paranormale hændelser, er dobbelt udsatte. Personen oplever usædvanlige hændelser, som kan slide hele liv op. Oven i det, er det angsten og bestemt den overhængende fare for at blive gjort til grin.
Vores selskab vil derfor dokumentere paranormale hændelser ud fra en videnskabelig metode, uden at gøre hændelserne sensationelle. Vi garanterer den største fortrolighed, og følger jer.
Mytedannelser og historier
Den paranormale verden har været anvendt til at skabe fantasier og myter. Generationerne har altid kunnet lide en uhyggelig historie. I starten af det 19. århundrede har den uhyggelige historie været anvendt til at opdrage og formane den nye generation: F.eks. Den utro husholderske går igen, på grund af sit moralske forfald. Man kunne fortælle en historie, og samtidig fremsætte en slags trussel, som mennesket ikke kunne kontrollere.
Den uhyggelige historie i den dunkle dagligstue er blevet erstattet af Hollywood, hvor ting gerne går komplet ud af proportion med virkeligheden. Men dette er igen blot en ny måde, at formane hinanden på.
Det ligger i den menneskelige kultur, at vi sætter regelsæt op.Derfor har vi lov og orden.
Det er således uheldigt, hvis en person netop oplever noget overnaturligt eller uforklarligt. Fordi; kan det ikke være fantasien, som gik lidt amok, efter at have set for meget fjernsyn?
Grundlæggende angst
Og hvorfor ikke formane hinanden med noget vi alle "tænder på". Mørke, chock, trussel på livet, og høje lyde. Mennesket - Homo Sapiens - menneskeaben - reagerer ligesom deres familiemedlemmer i dyreriget. Det er aberne, de såkaldte primater. For at overleve, er de "programmeret" til at være bange for mørket, høje lyde, hurtige bevægelser - alt som minder om et rovdyr.
Spøgeriet indeholder nemlig disse emner: Mørke, angst, chock, trussel. Alt dét, som vi er bange for. I tidligere tid, kunne man nemt sige, at man så "Den halte Nar", "Den hvide Dame", eller Hel-hesten. Man kunne blot tage et ord for et ord - uden at have dokumentation. Man kunne lægge moral og kontrol ind i et samfund, på en særdeles effektiv måde.
Den moderne verden
I vores moderne verden med smartphones og kameraer over det hele, er det nu nemt at skabe en gruopvækkende oplevelse. Uanset mængden af dokumentation, kan ægtheden sættes i tvivl.