Brug venligst vores kontaktformular. Henvendelser unden navn eller præsentation vil ikke blive besvaret.

Bestil en analyse af en billed- eller lydfil. Nemt og enkelt, hvis du har optaget et uforklarligt fænomen. Brug linket her

Select your language

Begrebet "Paranormal" er et udtryk, som anvendes i flæng i vores moderne samfund. Mange film og udsendelser har denne ordlyd.

Alt ender  gerne i råb, og skrig, som ligner Hollywood mere, end den virkelige verden.

"Paranormal"-begrebet blev skabt i 1920'erne, og dækker over: "Hændelser, som ligger udenfor videnskabens nuværende forklarings-område".

Det betyder, at dét som i dag er "Paranormalt" måske kan forklares videnskabeligt, på et senere tidspunkt. F.eks. ved man, at en magnet kan påvirke et kompas. Men i mange år, vidste man ikke hvorfor eller hvordan. Derfor blev magnetismen i mange år affærdiget som "hokus-pokus", indtil videnskabsmanden H.C. Ørsted satte tal og formler på den magnetiske egenskab.

Vi ønsker at sætte "mål og vægt" på det paranormale, uden at gøre ting til en sensation eller mysterium.  Om vi så finder knirkende gulvbrædder - eller porten til en anden verden - vil kun tiden vise.

Ordet "Paranormalt" har intet med "Overtro" at gøre.

Det er meget vigtigt at adskille "Paranormalt" med "Overtro". En umiddelbar paranormal hændelse - f.eks. en dør, som åbner sig af sig selv - kan måske beviseligt åbne sig pga. træk.  En skikkelse foran et vindue, kan være en reflektion. En sådan hændelse kan måles og dokumenteres.

"Paranormalt" kan også bruges til at beskrive en stol, der pludselig svæver i rummet. Det er helt bestemt en meget usædvanlig - og uforklarlig hændelse.

"Overtro" er menneskets irrationale tro på en ting i vores verden og hverdag. F.eks. angsten for at gå under en stige. Angsten for en sort kat, som krydser vejen. Overtro har tit noget med vores samfunds dybe frygt for noget at gøre.

Jeg tror det spøger i mit hus - så er jeg overtroisk?

Nej, vi siger; du oplever usædvanlige ting i dit hus, som ikke kan forklares lige nu. Måske kan det forklares senere: Derfor oplever du i stedet noget paranormalt!

Du er ikke overtroisk, blot fordi du mener, det spøger. Det er blot din måde, at tolke nogle hændelser på.

Ved at lade os dokumentere hændelserne, kan man sætte ord og en videnskabelig indgangsvinkel på hændelserne. Tit er forståelse for hændelserne nemlig kuren.

Se desuden Fringe Science