Holografisk hukommelse er udtryk, som man kender fra kosmologien - dvs læren om Universets udvikling.
I kosmologien, kan man tale om Universets hukommelse. Det hænger sammen med, hvorledes man ved, information spredes. Lad os blot tage en elektrisk pære som eksempel, hængt op i rummet, som jo er et meget tænkt eksempel:
- Når pæren tændes, vil lyset fra pæren sendes i alle retninger, med lysets hastighed (ca. 300.000 km/s).
- "Lys tænd"-hændelsen er en information, og dén informationen sendes med - også med 300.000 km/s.
- SIdder der nu en person, 3.000.000 km væk, ser denne at pæren tændes - 10 sekunder senere. Han kan også registrere at pæren slukkes.
- Alle steder i Universet vil man kunne opleve samme ting, blot man har et kraftigt nok teleskop. Man vil kunne se hændelsen "pære tænd / pære sluk".
- Hvis man nu kunne sætte en slags "fotografisk film" på hele Universets inderside, er det nu muligt, præcist at kunne regne sig frem til pæren: Hvornår var den tændt, slukket, hvilken model var den og hele dens historie. Dette er ikke kun teori, det er et matematisk og fysisk faktum!
- Man siger nu, at Universet på en måde "husker" alt der er sket, og man vil kunne komme tilbage til udgangs-situationen, ved at samle alt information fra den "fotografiske film".
Princippet taler også for, at det samme sker i dagligstuen. Et menneske sidder i dagligstuen, og gulvet, lofterne og væggene "modtager" nu information om personen. Her er aftstanden dog ikke så stor. Og her man man nemt fysisk måle, at en person f.eks. varmer rummet med sin tilstedeværelse.
Lyder det bekendt? I paranomale kredse taler man om, at hændelser kan lave "aftryk" i tiden og i omgivelserne. Under givne omstændigheder mener man, at disse informationer så kan "afspilles" og danne en paranormal hændelse. Hvordan man får universet til at "afspille" informationen, er dog uvist.