Vi får mange henvendelser, som drejer sig om aktivitetsniveauet af overnaturlige fænomener. Folk oplever, at der er mere aktivitet om natten. Man ser lys, hører lyd eller oplever andre overnaturlige fænomener når mørket faldet på.
Der findes ikke bestemte tidsrum for paranormale aktiviteter. Under paranormale aktiviteter forstås de fænomener, som kan tolkes som spøgeri- og poltergeistfænomener.
Der er flere årsager, man som tradition mener, det spøger mest om natten.
- Oftest har man talt om Spøgetimen i tidsrummet 00.00 - 01.00. Døgnskiftet har megen mysik, og fra gamle overleveringer er stueurets 12 tunge slag en god katalysator for det overnaturlige. Men nu, hvor mange folk går senere i seng, har man flyttet "spøgetimen" til mellem 03.00 og 04.00. Dette tidsrum kaldes også "hekse-timen". Der findes en tradition, at mange energier på dette tidspunkt er på det højeste. Og det giver biologisk god mening. På netop dette tidspunkt, er vores sanser skarpest, og hjernen i en tilstand, som er meget modtagelig for sanseindtryk. Desuden er dette tidsrum også for det meste meget stille. Her er der ingen trafik, sollys osv, som kan forstyrre indtrykkene.
- Om natten er sanserne skarpere. Vi kan bedre se ændringer i lys, høre ganske svage lyde, og føle temperatur og trykpåvirkninger. Der for bemærker man også bedre ting om natten. Hjernen har her en tilstand, hvor vi også er meget modtagelige for hallucinationer
- Og stort set i alle film og fortællinger, skal mørke og nat være en del af fortællingen. Dette bidrager til uhyggen, da mennesket er biologisk programmeret til at være bange for mørket.