Der findes næppe et træffende ord på dansk, andet end ”et sted, hvor man føler kulde”. ”Cold Spots” siges ofte at optræde i forbindelse med paranormale hændelser. Teorien er, at de paranormale hændelser skal have energi til at manifestere sig. Det kan de gøre ved at trække energi ud af omgivelserne. Derved opstår disse steder, hvor varmen er suget bort.
Faldet i temperaturen er så markant, at det kan registreres på et termometer. Personer som har været udsat for sådanne cold spots siger, de kan se deres egne ånde på grund af kulden.
Ikke desto mindre, kan følelsen af kulde være andre ting. F.eks. kan en skrækfornemmelse få hårene til at rejse sig. - Dette minder meget om kulde-følelsen. Man kan også befinde sig i et område, hvor der er træk, eller andre miljømæssige omstændigheder.