Ordbogen beskriver "Paranormal", som en hændelse uden for det rationelt forklarlige.
Det er meget svært at trække en linje, hvad der er paranormalt eller ej. Var magnetismen et paranormalt fænomen eller overtro, inden H. C. Ørsted opdagede den i det 19. Århundrede?
I sin egentligste forstand er det paranormale baseret på en anekdote, mistanke eller ubegrundet teori. Selve løsningen på det paranormale behøver derfor heller ikke at være videnskabelig.
F.eks. vil en paranormal aktivitet være, at en stol flytter sig. Den paranormale forklaring kan være at "Moster Oda" spøger i huset. Forklaringen er givet, og i det paranomale felt, behøver der ikke at være en begrundelse til, hvorfor man lige mener det er "Moster Oda". Ligeledes behøver man heller ikke at udelukke og søge en anden forklaring. Derfor ser man også disse resultater i udsendelser om det paranormale. Man søger netop ikke den empiriske løsnng. Til stor frustration for dem, som er videnskabeligt elle skeptisk anlagte.
I den empiriske videnskab, vil man undersøge stolen og finde en jordnær årsag. Først meget langt henne i forløbet, vil man fremsætte en teori, at der kan foregå noget, man ikke kender til.
Den paranormale og den empiriske videnskab ser ud til at være uforenelig, da forskellen ligger i argumentationen og i et trosbillede.
På en måde er den paranormale tilgang mere "spiselig" for den almindelige borger, da man kan lægge sin egen tro og overbevisning i en hændelse, som måske er ubehagelig.
Dog - noget af det, som engang har været paranormalt, er positivt blevet afvist eller accepteret af den etablerede videnskab, netop ved at lave empirisk undersøgelse. Så grænserne er meget flydende, og videnskabsmænd, som undersøger det paranormale skal være meget modige, mht. omdømme og pludselig manglende arbejde!
